Naturplejeprojekt for Nordals og Broagerland

Kontakt
Andreas Andersen, DN   61 34 19 31   a-andersen@mail.dk
Jesper Tofft, Ravnhøj Consult    24 45 64 65

Siden 2016 har et ”naturpleje-konsortium” bestående af Danmarks Naturfredningsforening (afdeling for Sønderborg) og konsulentfirmaet Ravnhøj Consult været i gang med først at planlægge og siden udføre en række tiltag til gavn for naturen og biodiversiteten på Nordals og Broagerland.

Formålet har været at genskabe afgræssede enge, som er den eneste garant for at kunne bevare den ellers truede engflora. Mange plantearter tilknyttet de mere næringsfattige naturtyper som enge og overdrev, er blevet sjældne som følge af udviklingen i landbruget, hvor kvæget stort set er forsvundet og der dyrkes intensiv planteavl på næsten alle arealer. Samtidig gror små lavtliggende engområder o. lign., som ikke længere har den samme værdi i landbruget som tidligere, til med høje urter og siv. Det skyldes at økonomien i at have græssende dyr generelt er blevet dårligere. Projektet har hjulpet lodsejere med rentabiliteten hertil ved at finansiere indhegninger.

Et andet formål har været at gøre en målrettet indsats for vore truede paddearter, som er frøer, tudser og salamandre. Det er sket ved at restaurere og oprense gamle og tilgroede vandhuller samt ved anlæg af nye vandhuller og småsøer. Padderne tilbringer det meste af deres liv på land, men de kan kun yngle i rent vand, og derfor er mindre og rene vandhuller og søer afgørende for disse dyrs trivsel. Sollys er også vigtigt, så der må ikke være for mange skyggende træer.

Sådanne initiativer i naturen udvikles over en årrække, hvor det kan være interessant at følge udviklingen, men vi kan allerede nu se flere positive resultater.

Blandet jordbund giver mere varieret natur
Som afgrænsede projektområder blev Broagerland og Nordals udvalgt, hvor ”Nordals” her er defineret som nord for en linje fra Sandvig til Traneodde. Den væsentligste grund hertil er, at netop disse to områder har den mest varierede natur som bl.a. baseres på jordbunden med både sand- og lerjordsområder. F.eks. er kystregionen på Nordals fra Mjelsmark og rundt om nordkysten til Pøl præget af sandjord.

Nordborgområdet med kysten er således et ”hotspot” for padder med forekomst af hele 9 arter på et begrænset område, hvilket er særdeles mange målt på landsplan. Et andet hotspot er kystregionen fra Vemmingbund med enge til Skeldebro på Broagerland. Her er der fundet 7 arter.

Projektet kan se tilbage på et meget tilfredsstillende samarbejde med de private lodsejere og kommunen. På Nordals har 12 lodsejere lagt jord til projekterne, og på Broagerland er der tale om 19 lodsejere.

Natur for knap 800.000 kr.
Projektets samlede udgifter ligger på ca. 775.000 kr., og disse midler har finansieret de forskellige del-projekter, så lodsejerne har ikke haft udgifter, men har lagt jord til projektet. Udgifter har dækket planlægning, gennemførelse, entreprenører, formidling og resultatmåling.

Finansiering er dækket af Den Danske Naturfond, Markus Jebsens Naturpulje samt Sønderborg Kommune.

44 søer og 43 ha eng
Dette er i korthed projektets fysiske resultater. På Nordals er der anlagt 4 nye søer og 20 ældre og tilgroede er restaureret.

De nye søer er typisk anlagt på steder, som er uden den store landbrugsmæssige værdi som fugtige steder, markhjørner etc. Restaurering af ældre søer består typisk af fjernelse af pilekrat og andre skyggende træer samt opgravning af slam, mudder og plantemateriale i form af siv, dunhammer m.m. Ved fjernelse af skyggende træer, slam osv. bliver vandet renere og mere iltrigt, da lyset kommer til, og giver nye muligheder for vandplanterne. Og dermed også for vandinsekter og paddernes yngel.

De i alt 24 søer på Nordals er lokaliseret ved Sandvig, Lunden, Holm, Brandsbøl, Købingsmark, Pøl, Lavensby og Himmark. Endvidere er der skabt 3 ha eng ved Brandsbøl.

På Broagerland er der anlagt 12 nye søer og restaureret 8 ældre og tilgroede søer. De i alt 20 søer ligger ved Vemmingbund, Skeldebro, Skeldemark, Busholm og Iller Strand.

Ved Vemmingbund har projektet endvidere bidraget med flere km nye el-hegn, hvorved en række parceller, som var tilgroet med krat og rørskov m.m. nu igen er blevet holdt åbne ved hjælp af græssende kreaturer. Dyrenes biden i buske og træer, deres græsning, trampen og roden i jorden skaber dels lys til bundvegetationen, og dels skabes de små nicher med åben jord, hvor nye planter kan spire frem. Endvidere skaber køernes gødning levemuligheder for mange insektarter, som igen er føde for bl.a. småfugle. Derfor er afgræsning generelt med til at højne mangfoldigheden af arter på de pågældende lokaliteter. Ved Vemmingbund er der hegnet ca. 36 ha. Ved Skeldemark og Vigsmosen er der hegnet to mindre arealer med hhv. fersk eng og strandeng.

”Uddød” frø genopdaget på Nordals
Den sjældne løgfrø blev opdaget på Nordals i 1980’erne. Men indtil for et år siden var den ikke set i 10-15 år, og man var ved at tro, at den nok var uddød på øen. Men i forbindelse med dette naturplejeprojekt er arten foreløbig genfundet 3 steder på Nordals. Det var en stor glæde for projektet, at vi kunne genfinde dette ”forsvundne” dyr. Det forventes, at løgfrøen vil få bedre vilkår til at yngle i de restaurerede søer omkring Pøl og Købingsmark.

For så vidt angår padderne generelt har projektet haft fokus på de 5 mest sjældne arter, de såkaldte ”EU-arter” som i regi af EU’s Habitatdirektivet er udpeget som særligt beskyttelseskrævende, og som medlemslandene har en forpligtelse til at opretholde en ”gunstig bevaringsstatus” for. Det drejer sig ud over løgfrøen, om strandtudse, spidssnudet frø, løvfrø og stor salamander. Løgfrøen findes i Sønderborg Kommune kun på Nordals, mens strandtudse og spidssnudet frø findes både i kystregionen på Nordals samt ved den østlige og sydlige side af Broagerland. De mere almindelige og udbredte arter som lille salamander, butsnudet frø, grøn frø og skrubtudse drager naturligvis også nytte af søerne. Dyrenes indvandring til de nye lokaliteter tager ofte nogle år, men de første resultater er lovende:

På Broagerland er der i de 20 søer foreløbig fundet følgende ”EU-arter”:
Stor salamander:                        3 lokaliteter
Strandtudse:                                  4 lokaliteter

På Nordals er der i de 24 søer foreløbig fundet følgende EU-arter:
Stor salamander:                        9 lokaliteter
Løgfrø:                                              3 lokaliteter
Løvfrø:                                              6 lokaliteter
Spidssnudet frø:                          2 lokaliteter

Insekter og fugle
Et stort antal forskellige dyr og fugle udnytter vandhuller og søer som yngle- og levested eller som et sted hvor de søger føde, bader eller drikker. Der er i søerne set et stort antal forskellige vandinsekter, og her skal vi fremhæve billen ”stor vandkær”, som med sine knap 5 cm i længden er den næststørste billeart i Danmark. Tilmed er den sjælden. Den blev fundet i en sø ved Traneodde.

De fleste af de småsøer vi har anlagt eller restaureret i projektet er almindeligvis for små til at huse ynglende vandfugle, men næsten alle får besøg af ænder og hejrer fra tid til anden. I nogle af de lidt større søer på Nordals er følgende vandfugle dog fundet ynglende: Lille lappedykker, gråand, grågås, blishøne og rørhøne.

Engenes blomsterflor
De mere specielle og krævende engplanter indvandrer kun langsomt til nye voksesteder. Men findes de i forvejen i et givet område, måske kun enkelte planter hist og her eller som frø i jorden, kan de efter gennemført naturpleje, blomstre frem med fornyet kraft. Ellers spredes de som frø fra naboarealer.

På engene ved Vemmingbund er der således nu bedre muligheder for f.eks. orkidéarten majgøgeurt, som er vokset frem i stort tal i 2019. Der er også fundet andre sjældnere og værdifulde arter i området som vandklaseskærm, gul frøstjerne, vandbrandbæger, topstar, trævlekrone og bukkeblad.

På engen ved Vigsmosen (Skelde Vog) trænger saltvand ind med mellemrum, og der ses derfor salttålende planter som strandgåsefod, strandsennep, strand-trehage, lægekokleare og strandasters.

Et lille engareal ved Skeldemark på Broagerland huser en række karakteristiske engplanter som engkarse, sump-forglemmigej, trævlekrone, vandbrandbæger m.v. Et areal ved Brandsbøl på Nordals har ikke kunnet bedømmes endnu.

Adgang
Der er iht. loven ikke adgang til private dyrkede eller indhegnede arealer. Og langt de fleste af lokaliteterne i dette projekt ligger på sådanne private arealer, så der er ikke offentlig adgang . Men mange kan ses fra offentlig vej og fra markveje. I forårstiden vil man en del steder endvidere kunne høre kvækkende frøer fra søer og vandhuller. Der er dog i forår og sommer 2019 efter aftale med lodsejere afholdt offentlige naturvandringer til områder ved Pøl på Nordals og til Vemmingbund.

Tidligere og efterfølgende projekter/projektfaser
Dette projekt er i princippet en fortsættelse af et lignende og af Sønderborg Kommune styret projekt ved den nordalsiske kyst i 2014-16. Fra 2019 og frem fortsætter konsortiet med lignende aktiviteter på Midt- og Sydals.