Ved det årlige arrangement trækkes Dunhammere op med rod.

Mosen blev dannet i 2005 ved at fælde et område med dårlige grantræer og stoppe dræningen af området.

Søen har udviklet sig til levested for mange spændende insekter, fugle, padder og krybdyr:
Stor skallesluger (kommunal ansvarsart), blishøne, troldand og grågås.
Snog, skovfirben og stålorm.
Løvfrø, skrubtudse, butsnudet frø og stor vandsalamander.

Da løvfrøen er en art, som er opført på EU’s habitatdirektiv Bilag IV, har man en særlig forpligtigelse til at sikre, at artens levevilkår ikke forringes.

Hvis der gror for mange høje planter og buske i og nær søen, vil de skygge for solen og bevirke, at vandet er for koldt for løvfrøen. Derfor skal de skyggegivende planter engang imellem fjernes så solen kan komme til.

Det har nu vist sig at det er meget effektivt at trække dunhammer op med rod, og der er skabt et fint lavvandet område til gavn for dyrelivet. 

Ståls Mose efter at nåletræerne var ryddet, men før afvandingen blev stoppet.
Så er der kommet vand i, men nu skal vandspejlet bare holdes frit.

Tryk på knapperne og følg fremskridtet i projektet år for år.