Arrangement

DN Sønderborg inviterer til temadag om urørt skov og årsmøde 12. november 2023

Kom og vær med til en spændende dag bygget op omkring DN Sønderborgs årsmøde, som i år afholdes i Gråsten.
Dagens tema er urørt skov og biodiversitet, og dagen byder både på en gåtur i den nærliggende skov Dyrehaven, foredrag om urørt skov og biodiversitet, og så naturligvis DN Sønderborgs årsmøde.

 Dagens program:

Kl. 10:00 velkomst ved DN Sønderborg.

Kl. 10:15 tager Inge Gillesberg, skovrider i Naturstyrelsen Sønderjylland, os med på en tur i Dyrehaven. Hun vil her fortælle om Naturstyrelsens arbejde med at udlægge store dele af vores lokale statsskove til urørt skov, og samtidig vise os partier af skoven, som allerede er lagt ud som urørt. 

Kl. 12:00 frokost på Gråsten Skole.

Kl. 12:30 foredrag ved Karsten Thomsen, biolog og medstifter af foreningen Verdens Skove. Han vil fortælle om hvad udlægningen af urørt skov i Danmark betyder for biodiversiteten, og hvilke tiltag der er vigtige for at gavne biodiversiteten mest muligt.

Kl. 14:30 årsmøde i DN Sønderborg. Årsmødet afholdes iht. gældende vedtægter efter nedenstående dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens årsberetning
3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
4. Forslag fra medlemmerne
5. Eventuelt. 

Medlemsforslag, som ønskes sat under afstemning, skal fremsættes og begrundes skriftligt over for afdelingens formand, Birgitte Marcussen på mail birgitte@dn.dk senest en uge før årsmødet.  

Årsmødet forventes afsluttet kl. 16:00.

Alle er velkomne; medlemmer såvel som ikke-medlemmer, det er dog kun medlemmer, der har stemmeret.

Man vælger selv, om man ønsker at deltage hele dagen, eller kun til udvalgte dele af arrangementet. Det er gratis at deltage.

Af hensyn til forplejning er der tilmelding til selve frokosten, mens man frit kan deltage i de øvrige dele af arrangementet uden tilmelding.

Tilmelding: Senest den 9. november på mail heidijahnke@hotmail.com

Mødested: Kl. 10:00 - gåtur i Dyrehaven – P-plads i skoven ved Engparken, 6300 Gråsten.
Mødested: Frokost, foredrag og årsmøde – Gråsten Skole, Degnevænget 2, 6300 Gråsten, indgang fra Degnevænget.

Parkeringsmuligheder: Der er (nogle) parkeringspladser på Degnevænget, ellers kan der parkeres ved Ahlmannsparken, hvorfra der er stiforbindelse til Gråsten skole.

Kontaktperson: Heidi Jahnke, tlf. 24653472. 

Flere nyheder